tirsdag den 28. januar 2014
jeg skal bare lige...
Sådan syntes jeg det starter hver aften når jeg skal ud med Nova, inden jeg skal i seng. Jeg skal bare lige... have Nova ud, så jeg nøjes med at tage jakken på, og behøver ikke at spænde mine støvler.. Så komme jeg ud, og ser at der er nordlys på himlen. Først går jeg hurtigt ned til enden af vejen, for at komme lidt væk fra lyset så jeg bedre kan se. Efter at have stået i ti minutters tid i kulde grader under de minus 20 grader plus vinden der blæser, hvilket giver effektive kuldegrader omkring de minus 30, begynder jeg at kunne mærke kulden bide i mine lår, og med følelsen af at mine øre er ved at falde af. Jeg skynder mig hjem. Jeg skal jo lige bruge kameraet så jeg kan tage nogle billeder af det smukke nordlys. Mens jeg er inde tager jeg godt nok hue og vanter på... Men jeg har ikke tid til at tage overtræksbukser på. Så lad os bare sige det sådan, at jeg ikke kunne mærke mine lår da jeg endelig kom ind under dynen.. Jeg skulle jo bare lige..
Det er også blevet den tid hvor solen er tilbage heroppe. Solen var egentlig oppe for første gang i forrige weekend, men vi fik den først at se midt på ugen, da der har været meget tåget og overskyet på det sidste. Når man efter mørke tiden for første gang ser solen, har man tre ønsker, der skal siges eller tænkes inden solen går ned igen. Det resulterede så i at jeg måtte stå med ryggen til solen et øjeblik for at kunne beslutte mine tre ønsker :-) Selvom solen officielt er tilbage er det langt fra hver dag at vi er så heldige at se den. Så jeg oplever stadig at børnene på arbejde bliver helt gearet op, når solen så kommer. "VI KAN SE SOLEN, nu er solen kommet tilbage..." Her er det ikke vigtigt at fortælle ungerne at den faktisk har været her i over en uge. Det gør jo ingen forskel.
tirsdag den 14. januar 2014
Med snuden i sneen
Det er dejligt med alt det sne. Det syntes Nova især. Det er utroligt, hvor travlt hendes lille snude er beskæftiget med at grave sig langt ned i den dybe sne, for at finde gud ved hvad... Det eneste jeg kan tænke er på at hun da på et tidspunkt må få forfrysninger. Bare et øjeblik for mine hænder udenfor vanterne, er nok til at jeg kan mærke kulden og smerten der kommer efter. Og har jeg en sjælden gang mine bare hænder i sne den frysende sne, ja så kan det ikke gå hurtigt nok med at få vanterne på igen.
Jeg har ikke noget spændende at berette i aften, jeg ville blot dele et par billeder med Jer. Herunder kan ses den udsigt jeg har fra min vej ind over byen. En smuk aften, med en strålende måne. Byen er så smukt oplyst i de mørke timer. Jeg kan få lang tid til at gå, bare med at se på udsigten og tage det hele ind. Jeg har efterhånden været heroppe i seks måneder, men udsigten er endnu ikke blevet hverdag for mig... og jeg håber heller ikke den bliver det.
lørdag den 11. januar 2014
skulle du ud...?
Jeg var ude at gå igår... Der var iskoldt, mens klart i luften. Nova og jeg ville gå en lang tur gennem byen. Der er noget helt specielt ved at gå en fredag aften i Vadsø. Ro. Man ser næsten ikke en bil på vejene. Helt stille. Når jeg en gang i mellem stod stille, var det kun når Nova havde fået færten af noget under sneen, og skulle udforske yderligere. Men der skete noget når jeg stod stille. Der blev en helt utrolig ro, som det sjældent høres. Mine knirkende skridt i sneen, og vinterbukser der suser når de rammer hinanden ophørte, og det eneste jeg kunne høre, var Novas snusen i sneen. Jeg elsker sne, og heldigvis for det, for vi har rigeligt af det. Der er noget specielt ved at gå ude i et vinterlandskab der ligner noget fra et postkort. Det optimale vinterlandskab. Det ser næsten uberørt ud, med de hvide veje og sne dynger der pryder kanten af gader og stier. Sne der hænger fra grenene, der strungt prøver at holde sig oppe, men er lige ved at bukke under for vægten af det tunge sne. Det er ægte vinter, som jeg aldrig har oplevet det før.
Det skal dog nævnes at der også er en mindre bagside ved alt den dejligesne... Snerydning... Jeg er sikker på alle derhjemme ved hvor slidsomt og frustrerende det kan være at rydde sne. Men ingen mere end mig, har nu fået indgående forståelse for mænds modstand mod snerydning (jeg skriver mænd da det, indrømmet, er blevet en del af mænds pligter at sørge for ryddet indkørsel og pletfrige fortove). Men jeg vil dog påstå at jeg oplever den mere ekstreme grad af snerydning. Jeg bor på nederste etage i et tre etagers hus, med min yderdør inde i en krog... og en dør der åbnes ud af. Den anden dag skulle jeg ud med Nova. Jeg gjorde som jeg plejer. Tager vintertøvlerne på, jakke, hue og vanter. Jeg tog forsigtigt i håndtaget, men... Døren rokkede sig ikke. Min første tanke var at jeg ikke havde fået låst op, men nej, det var ikke problemet. Jeg tog igen i håndtaget, men denne gang lagde jeg skulderen mod døre og skubbede med hele min vægt, og døren begyndte forsigtigt at åbne sig, men bare en lille smule. Flere af disse forsøg efterfulgte, og jeg fik døren op, så jeg netop kunne presse mig ud, og se den mængde sne jeg havde skulle flytte for at komme ud. Jeg fik placeret Nova ude i forhaven, mens jeg greb sne skovlen, og begyndte at fjerne sne. Det tog sin tid men jeg blev dog færdig. Efter nogen timer, blev det igen tid for at Nova skulle ud. «Same procedure as last year». Døren ville igen ikke gå op. Det tog denne gang endnu flere forsøg for at komme ud, og jeg kunne på ny gribe skovlen og fjerne sne.
Når det sner, så sner det. Men det er ikke nødvendigvis det værste. Det værste er når der samtidig blæser. Den fine sne bliver flyttet rundt, og finder sig nye hjem.. det gerne lige foran min dør. Men pyt. Det er jo gratis træning. Jeg er dog begyndt at stå noget tidligere op om morgnen, for at sikre mig tid til at skovle mig ud. Det er heldigvis ikke nødvendig hver dag :-D
torsdag den 2. januar 2014
Frem og tilbage er lige langt..
Men på trods af at jeg sidder her foran computeren i min lejlighed, føltes det endnu ikke som om jeg helt er landet. Jeg har så længe ventet på den "lange" juleferie jeg skulle hjem og holde i Danmark, og nu er den forbi. Jeg skriver "lange" i gåseøjne, da de ti dage jeg havde hjemme, lige nu føltes som blot et øjeblik... Tænkt at man ligger hovedet på puden i Randers den ene dag, for dagen efter at gøre nøjagtig det samme på en pude, bare 2700 km. væk.
Men sikke en juleferie det har været. Det startede den 21. december, helt tilbage i 2013. Dette var dagen hvor jeg og Nova skulle flyve den lange vej fra Vadsø til Danmark. Denne rejse var Novas første fly rejse, så det var med spænding og nervøsitet i hjertet at vi gjorde os klar til at forlade lejligheden.
Okay.. Indrømmet... Det lyder måske en SMULE dramatisk. Men jeg lover Jer, det er ingen ting i forhold til hvordan jeg havde det. Den første del af rejsen var uden tvivl den værste. Jeg er overbevist om at stewarden var meget bekymret for mig. Han sad i hvert fald og holdt meget øje med mig. Jeg kan dog også kun forestille mig hvor bleg og dårlig jeg så ud, jeg var jo sikker på at Nova næsten var ved at dø af skræk, der i lastrummet. Men nej, heldigvis... det gik jo alt sammen alligevel. Da jeg skulle hente Nova i Billund Lufthavn, var hun glad og tilpas. Det var bestemt ikke til at mærke på hende at vi havde tilbragt 11 timer adskilt med besøg på fem lufthavne, transporteret af fire fly.
Med denne rejse hjem, oplevede jeg også mit første solskin i over en måned. Billedet kan ses oven for. Wow.. Det var i flyet fra Kirkenes til Oslo, og jeg kunne se vi kom nærmere og nærmere solen, da himlen blev stadig mere oplyst og farverig. Jeg ventede i spænding, og tog endda mig selv i et par gange at løfte mig op fra sædet, i forsøg på at se over horisonten. Dette dog uden det store held, som I sikkert kan forestille jer.. ;-) Uden nogen indflydelse fra om min bagdel var placeret i sædet eller ej, kom flyet alligevel på egen hånd så langt syd på, at solen steg op fra skyerne langt fremme. Wow.. Solen.. Det var helt bestemt en speciel oplevelse, da jeg ikke før har prøvet, ikke at se solen i så lang en periode.. Men ikke desto mindre, tror I så ikke, at efter de første indtryk og varme af solens stråler havde ramt mit ansigt, valgte Charlotte at rulle ned, for hun var træt, og at få solens stråler lige i fjæset har det med at gøre det lidt vanskeligt at sove. Glædeligt gensyn, siger jeg bare :-) ...men heldigvis skulle jeg hjem til Danmark hvor solen hverdag er oppe i mange timer, så jeg fik jo rig mulighed for at se den igen og igen og igen og ...eller hvordan var det nu. Nå jo, regn og overskyet langt de fleste dage :-D Det er jul i Danmark...
Endelig i Danmark. Første stop, mor og far. Nu blev det jo halv sent jeg kom til landet, men på trods af det havde alle mors søskende, efter en lang julefrokost, valgt at blive til jeg kom hjem, så jeg fik sagt hej til alle. Skønt... Hvor er det pudsigt, at efter så lang tid, hvor jeg ikke har været hjemme, var det det mest naturlige i verden at jeg den aften sad hjemme hos mor og far, som jeg jo har gjort så mange gange før. Og Nova... ja hun havde bestemt heller ikke glemt noget. Som en anden Flintstone kunne man høre hendes poter glide på det glatte parketgulv, i svingen op mod køkkenet. Og der blev ingen ro, før hun havde fået til rugbrød, som mor altid plejer at give hende. Endelig hjemme...
Juleferien havde et tæt pakket program det stod på tre julefrokoster, to fødselsdags fejringer, en juleaften, en biograf tur samt et nytår. Det positive ved komme til så mange arrangementer, er at jeg fik set rigtig mange af de mennesker jeg jo ikke ser så tit, på meget kort tid. Jeg ville gerne have uploadet flere billeder, men det er som om mit kamera har fået en virus, i form af en lækker dreng, ved navn Malte :-)
Men nu er jeg tilbage i Vadsø, efter en fin flyvetur hjem, hvor jeg fik lov til at flyve ved siden af det legende Nordlys.. Det er altså en oplevelse... Godt jeg havde vindues pladsen. Der er været et par plus grader heroppe men jeg har været væk, så det øverste lag sne er forvandlet til SPEJL glat is, der gemmer sig under et nyt fint lag sne. Så chancen for at glide når man går ude er cirka 100% :-/ Så det er på med kæderne under støvlerne, så jeg har en chance for at stå fast.
Det nye år er skudt i gang, og det bliver spændende at se hvordan det nye vil forme sig.
Rigtig godt nytår til alle!!
søndag den 15. december 2013
Jeg kan se hjem...
Nu er der ikke længe til. Det er endda om så kort tid, at jeg på vejrudsigten kan se lørdag d. 21. december. Da går turen til Danmark. Det er sjovt hvordan noget der så længe, har været så langt væk, pludselig er her om under en uge. Jeg glæder mig helt vildt, men er også super spændt, da jeg skal have Nova med hjem. Det er hendes første flyve tur, så det er med en klump i maven at jeg glæder mig til at flyve hjem. Men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå.
Nå, hvad har jeg så lavet i den sidste uges tid. Der er været fuld gang i kortet, og det har stået på masser af øvelse og koncerter. Julen er nu sunget ind Nesseby kirke, i Vadsø kirke og der blev spredt julestemning i Fylkestinget. Der ud over har der været julefrokoster, biograf ture og en masse andet hygge. Jeg må sige at kalenderen hurtigt bliver fyldt. Men det er jo ikke en dårlig ting.
Nu står vi så på kanten af en nye uge, hvor jeg så småt må begynde at planlægge og pakke, så nu kan det kun gå for langsomt. Jeg er klar til at se alle i Danmark.
Glædelig tredje søndag i advent. Jeg håber alle har haft en dejlig dag.
søndag den 1. december 2013
Glædelig jul :-D
Selv julen måtte jo ramme det lille hjem i Norge.
Julen er en helt særlig tid, som jeg især holder utrolig meget af, så da tiden nærmede sig d. 1. december, måtte jeg fare en tur i butikkerne og handle julepynt. Og lad mig her tilføje, at jeg bestemt ikke havde noget imod at skulle handle en hel masse nyt julepynt. Normalt er det vel sådan at når man begyndet at købe julepynt, så har du netop dette pynt, næsten hele dit liv. Jeg ved ihvertfald med mig selv, at jeg i Danmark har flere kasser med julepynt jeg har købt og samlet siden jeg boede hjemme hos mine forældre. Det pynt jeg har samlet, har fuldt mig alle de steder jeg har boet, og når jeg til jul finder kasserne frem, har alt sin rette plads. Det skal stå præcist samme sted som sidste år. Alt skal være som det plejer.
Det var vel også sådan min jul i år ville have været, hvis ikke jeg havde taget en beslutning som flyttede mig til det høje nord (hvor jule kasserne ikke er fuldt med) Derfor er jeg så heldig, at skulle ud og købe helt nyt, til en ny samling af julepynt. Men på trods af mine totale frie hænder, til at vælge helt nyt og anderledes julepynt, er jeg så traditionsbundet, at det måtte blive i farverne rød og guld. Præcist som jeg husker min jul, helt tilbage fra barndommen - præcist som derhjemme. Men ikke desto mindre, fik jeg lov til, helt på ny, at finde nye pladser til det nye jule pynt. Så det nye pynt kunne få sin rette plads.. Ny, nye, nyt... De ord har jeg skrevet meget på de sidste linjer. Men når alt kommer til alt, ønskede jeg fortsat, med det nye pynt, at skabe den gamle og genkendelige stemning af jul.
Jeg havde givet mig selv et budget, så turen i butikken ikke blev for dyr, men...Who I am kidding...?
budgettet blev måske sprængt en smule, men hvis jeg selv skulle sige det, er det også blevet rigtig godt. Hvis der skal være en tid til forkælelse, så må det være i den søde juletid. Så jeg har været i gang med skruer, kroge, søm og hammer for at gøre mig juleklar -og det blev jeg.
Julen er kommet, og jeg er klar.
Sneen er vendt tilbage. Det sner og sner, og det ligger tykt og flot udenfor. En af de ting jeg især holder af, er at sneen her ikke bliver våd og sort, som den gør der hjemme. Der hjemme bliver den våd og sort, fordi der bliver saltet til den store guldmedalje, som får sneen til at smelte. Men her salter de ikke. De skaber sneen til side, men smelter den ikke. Det betyder altså at vejene er flotte hvide, af tæt kørt sne. Så vejene ser ud som at være dækket af en flot hvidt tæppe, mens alle husene får et særligt jule præg, med sne der hænger ned fra tagene.
Jeg glæder mig til denne december. Jeg har et godt pakket program, og så skal det jo siges, at det kun er de heldigste mennesker der har et arbejder med børn. Hvorfor siger jeg det? Jo, børn må være verdens bedste til af fejre og glæde sig til jul. Tænk at kunne gå på arbejde hver dag, til en hel flok spændte børn, som bare venter på at julen skal komme... Jeg tror med sikkerhed jeg kan sige at du ikke finder en anden arbejdsplads med lige så stor julestemning, som på arbejdspladser med børn!
Der ud over er jeg blevet en del af OmSåKoret her i Vadsø. Jeg var allerede i denne uge med til min første koncert, som var i forbindelse med kulturugen, som har fundet sted i den sidste uge. Og her i december er der flere arrangementer, hvor vi skal synge, men denne gang bliver det julesange. Det kan ikke være bedre. Der ud over er weekenderne booket op med julefrokoster, eller julebord som det hedder heroppe :-) Jeg kommer i hvert fald ikke til at kede mig.
Til slut vil jeg bare ønske Jer alle en rigtig glædelig december, og glædelig første søndag i advent.
Jeg håber I vil nyde julemåneden lige så meget som jeg...
mandag den 25. november 2013
solens sidste stråler
solen på sit højeste
Denne weekend var så sidste chance for at se solen, før den kommer tilbage om to måneder. Søndag var jeg ude med Nova, og nåede at få et glimt af den flygtende sol. På billeder ser I solen på sit højeste, og dette ikke i meget mere end 5-10 minutter.
- fantastisk, helt igennem fantastisk -
Nogen ved måske at jeg har købt mig en bil heroppe. En lækker grøn Mazda, som i det store hele kører rigtig godt. Men da jeg søndag aften, skulle afsted til kor, ville den ikke starte. Den var helt flad, og jeg mener helt flad. Har før prøvet at starte en bil med fladt batteri, men det her var noget helt andet. Jeg har haft mistanke om at jeg skulle have nyt batteri i bilen, men havde bare ikke fået gjort det. Ja, det er hvad man får ud af at udsætte ting. I weekenden oplevede jeg de hidtil koldeste temperature heroppe. Som I kan se her ved siden af, var der -11 grader, men føltes som -21. Og ja, det føltes virkelig så koldt når man er ude. Derfor blev Novas gåtur så kort søndag, da jeg ikke havde klædt mig ordentlig på inden jeg gik ud. Endnu en lærestreg... Husk altid at tjekke temperatuen før du går ud!
Sikke som jeg lærer denne weekend.
Lige et sidste billed inden jeg smuttet. Billedet nedenfor er af Nova og mig, som det så ud søndag kl. 11.20. Solen er væk bag fjeldet, og himlen lyser i de smukkeste røde og orange farver.
Abonner på:
Opslag (Atom)
