solens sidste stråler

   solen på sit højeste

Denne weekend var så sidste chance for at se solen, før den kommer tilbage om to måneder. Søndag var jeg ude med Nova, og nåede at få et glimt af den flygtende sol. På billeder ser I solen på sit højeste, og dette ikke i meget mere end 5-10 minutter.

- fantastisk, helt igennem fantastisk - 

Jeg var ikke ude at gå med Nova i mere end 30 minutter, men nåede på den tid at så en solopgangs himmel OG en solnedgangs himmel. Der er faktisk helt magisk. Jeg glæder mig til at se, hvad mørke tiden bringer. Jeg har hørt mange snakke om at der ikke er sort hele døgnet, men at der midt på dagen vil blive blåt. Ingen sol, men en slags blå himmel. Jeg er også klar over de udfordringer der kan følge med mørke tiden, men jeg er klar. Vitaminerne bliver spist hver dag!

Nogen ved måske at jeg har købt mig en bil heroppe. En lækker grøn Mazda, som i det store hele kører rigtig godt. Men da jeg søndag aften, skulle afsted til kor, ville den ikke starte. Den var helt flad, og jeg mener helt flad. Har før prøvet at starte en bil med fladt batteri, men det her var noget helt andet. Jeg har haft mistanke om at jeg skulle have nyt batteri i bilen, men havde bare ikke fået gjort det. Ja, det er hvad man får ud af at udsætte ting. I weekenden oplevede jeg de hidtil koldeste temperature heroppe. Som I kan se her ved siden af, var der -11 grader, men føltes som -21. Og ja, det føltes virkelig så koldt når man er ude. Derfor blev Novas gåtur så kort søndag, da jeg ikke havde klædt mig ordentlig på inden jeg gik ud. Endnu en lærestreg... Husk altid at tjekke temperatuen før du går ud! 

Sikke som jeg lærer denne weekend. 

Lige et sidste billed inden jeg smuttet. Billedet nedenfor er af Nova og mig, som det så ud søndag kl. 11.20. Solen er væk bag fjeldet, og himlen lyser i de smukkeste røde og orange farver.

De lyse timer svinder ind

Det er da helt utroligt som tiden den flyver afsted. Siden jeg kom hjem efter en kort tur i Danmark, er der utroligt nok gået lidt over en måned. I den tid har jeg været så heldig at have haft flere besøg. Først mor, Emil og Viktor, derefter Dan, som netop er taget hjem. Samtidig med at tiden er fløjet afsted, er dagens lyse timer blevet betydeligt færre. I weekenderne har mig og Dan skulle planlægge vores tid lidt, efter, om vi skulle foretage os noget der krævede lys, og derfor skulle ud tidligere.

Idag for eksempel er solen stået op kl. 8.15, og gik ned kl. 01.13... Jeps... 5 timer med sol... og det svinder ind med cirka 10-15 minutter hver dag... he he.. Det bliver altså spændende med mørketiden. Det tror jeg vist jeg har nævnt før, men hva pokker, I får den lige igen :-)

I tiden siden besøget fra mor, Emil og Viktor, har vejret skiftet en del. Jeg har ladet mig fortælle at det normalt er sådan, heroppe, at der i begyndelsen af efteråret kommet en del sne, som så smelter væk igen. Temperaturen er fortsat omkring frysepunktet, men det meste sne er væk. Når det er sket, går der lidt tid, så kommer der nyt sne, som så vil blive liggende. Så lige nu er vi midt imellem de to, hvor der faktisk er pænt koldt, men hvor det ikke kan bestemme sig for om det skal sne eller regne.



I sidste weekend kørte vi en tur til Ekkerøya, som ligger en kort køretur udenfor Vadsø. Der havde været fint vejr hele dagen, hvor vi var ude og se lidt på biler, men da vi kom på Ekkerøya, var det som om bøtten vendte på hovedet. Vi ville gå helt ud på molen, for at se udsigten, da det var som om det blæste op. Det endte da også med at vi blev fanget midt i en kraftig sne byge, men hvad gør det, når man er ordentligt klædt på :-)