Nattens lys

Lad mig male et billed for dig...

Klokken er omkring halv ni, og Nova antyder (kraftigt), ved at skubbe til mit ben med snuden og gå til yderdøren for at kigge på mig med utrolig ynkelige øjne, at vi er klar til at gå vores aftentur nu.. Jeg giver mig hurtigt, og begynder at gøre mig klar. Jeg tager mine vinterstøvler, samt varme dun jakke på, da aftnerne efterhånden er begyndt at være tæmmelig kolde her. Jeg åbner døren for at lade Nova gå ud, mens jeg slukker lys og låser døren. 

 Jeg går roligt ud, da jeg begynder at kunne ane et grønligt skær på himlen. Jeg sætter farten lidt op, og bevæger mig hurtigere ud mod forhaven, da jeg pludselig kan jeg se en lang stribe af det grønne skær, sno sig over himlen. 

PANIK..!! Mit kamera..!! Jeg har selvfølgelig ikke fået mit kamera med ud. Det står inde i lejligheden, ved siden af min computer. 

Jeg skynder mig hen til døren, med en forvirret hund lige i hælene, låser med noget besvær op, og får hurtigt fat i kameraet. Da jeg igen har låst døren, løber jeg bag om huset, op af fjeldet, for at komme højere op, til en bedre udsigt. Da jeg endelig får tid til at se mig om, og Nova efterhånden har opgivet at forstå hvad der foregår, ser jeg at himlen igen er helt rolig. Ingen grønt skær, ingen dansen over himlen, bare lyset fra den fulde måne og de blinkene stjerner lyser op. 

 Der går mange tanker gennem hovedet på mig -mange af dem ikke pæne nok til at skrive her, men I forstår sikkert hvad jeg mener.. Nå, men jeg fortsætter op af fjeldet, da vi, Nova og jeg, alligevel skulle have os en gå tur, og ender lidt efter på toppen. Nova har lov at løbe frit, når der ikke er andre i nærheden, og jeg hører hende løbe bag mig, og jage fugle op, da jeg vender mig om, og får øje på det...

Mit første rigtige glimt af NORDLYS. Det er en grøn lysfest der slanger sig hen over hovedet på mig. Det minder en bølge, der bevæger sig om mod land. Jeg siger Jer, det er en syn uden lige. Det tager pusten fra en, og tiden forsvinder, mens man ikke kan tage øjnene fra det utrolig smukke fænomen. Hvis ikke for andet, så er turen herop det hele værd, bare for at se ægte Nordlys. Wow.. Jeg finder mig en sten at sidde på, deroppe på toppen af melkevarden-fjellet, og sidder en halv times tid, og bare nyder synet af Nordlys der kommer og går. 

Med ét er det der, og med ét... er det væk igen..

Jeg må advare. Det var utrolig svært at få et godt billede, af lyset, med mit lille kamera. 

En måned og en slat

Så er det gået over en måned siden jeg kom her op, og jeg vil sige, helt ærligt, tiden er fløjet afsted. Jeg har fået mig et arbejde der giver nogle udfordringer. Og her taler jeg ikke kun om sproget, men også det pædagogiske arbejde.

 Børnehaven er skruet en smule anderledes sammen heroppe. Her har man alle børn i den almindelige børnehave. Når jeg skriver den almindelige børnehave, er det set ud fra den danske model, hvor der findes special børnehaver, til børn med ADHD og lignende diagnoser. Her findes denne form for institutioner ikke, så vi har en meget blandet flok børn at arbejde med. Set ud fra mit perspektiv, er det kun positivt. Jeg er stadig af den holdning, at nogle børn ville have gavn af et special tilbud, men nu de er her, så bliver mit daglige arbejde i børnehaven noget mere interessant.

 Den første tid, er gået med modtagelse af nye børn, og de sidste to uger med ude-børnehave. Børnehaven er delt sådan op, at der på hver afdeling eller stue er to assistenter og en pædagogisk leder (det er mig :-) Derfor er det også alene mig der står med ansvaret for blandt andet forældremøder, forældre samtaler, netværks-møder, pædagogisk vejledning til "mine assistenter" (jeg elsker at sige det.. så lyder man så vigtig ;-) samt alt pædagogisk arbejde på afdelingen. Jeg er utrolig heldig med at have nogle meget dygtige assistenter, der taget en god tørn, så det har jeg tænkt mig at udnytte i det omfang de også ønsker det. 

udebørnehave

Vi har nu i to uger været i ude-børnehave. Det vil sige at børnene er blevet afleveret og hentet på Fossenfjeldet, hvor lejren stod. Tre telte var der. Et til børnenes sager, et til alt vores udstyr og et do-lavvo (toilet telt). Vi har været rigtig heldig med vejret - kun to dage med regn. Der har i ugernes løb været forskellige aktiviteter, blandt andet forhindringsløb, skattejagt, bærplukning og min ynglings aktivitet, tur med grupper. En assistent og jeg står for gruppen med de ældste børn, kaldet askeladden. Vi bestemte os for, på dagen hvor jagten på ryper gik ind, at tage på tur i fjeldet, hvor min kollega havde taget en død rype med, han selv havde skudt. Den blev beundret af alle børnene, inden den led skæbnen, at blive vores "efter frokost" snack. Børnene var med til at flå og skære brysterne ud på dyret, hvorefter vi stegte dem på bålet. Der blev en smagsprøve til alle, de voksne inklusiv :-) 

hvem mig? på rype-jagt?

Ja, den er god nok.

I tirsdags gik jagten ind på ryper, så jeg tog vandre støvlerne på, og tog med en kollega på jagt.

Sandt at sige, så var chancerne for ryper sent på eftermiddagen, på dagen hvor jagten er gået ind, ikke særlig stor. Det er nok den dag, hvor der er flest jægere ude, da det kribler i alles aftrækker finger, for endelig at komme afsted igen. Så uanset hvor vi begav os hen, havde der allerede været flere jægere i løbet af dagen. Men ikke desto mindre, drog vi med oprejst pande og spænding i kroppen, afsted for at finde ryper.
 Efter tre timers jagt, da solen så småt var begyndt at gå ned, sluttede vores jagt, uden at have set en eneste rype. Desværre. På trods af manglen på fugle at skyde, havde vi en fantastisk tur. Vejret var med os, og jeg var i hyggeligt selskab.

Efter et par timers travetur, er det tid til kaffe pause

Vi tager endnu en tur en anden dag. Forhåbentlig med bedre held :-)

Vuonnamárkanat

Ja, prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden.. eller bare sige det en gang.. 

Vuonnamárkanat, er et samisk marked, i Varangerbotn, der holdes hvert år i efteråret, og er Finnmarks største marked for håndlavede produkter. Jeg bestemte mig for at køre en tur i lørdags, og se lidt nærmere på markedet. Det kostede 20 kroner at komme ind, men så fik man også et top lækkert stempel på hånden i blæk der ikke ville gå af i flere dage ;-)

Der var cirka 50-60 boder, med forskelligt håndarbejde og håndværk. Rigtig lækker kvalitet, men også rigeligt dyrt. Markedet var godt besøgt, og det ikke uden grund. Rundt på pladsen var der mange samere der gik rundt, i deres dragter som er både farverige og flotte. Der var ligeledes bål i alle afkroge af pladsen. Rundt på pladsen var det også muligt at finde forskellige boder med mad. Jeg fik blandt andet en rensdyr kebab, der var til beredt over bål. Lækkert... Og tænkt at gå rundt i Nord Norge, 40 km. fra sin lejlighed og faktisk møde folk man kender :-) Bare det, var en oplevelse. Men jeg fik da brugt lidt penge der. Jeg købte to ting. En rigtig lækker dolk. Den er håndlavet, med med forskellig ben i håndtaget, og en skede af læder, med graveret navn. Der ud over købte jeg et par varme luffer, lavet af rensdyrskind. De er rigtig bløde og lækre. 

                  

Markedet var som ingen andre jeg har været på før. Boderne var bygget af rafter med lærred over. Ingen campingvogne eller telte her.