Kom an, Vadsø!!!

Så blev det efterårsferie i Danmark, og tiden var kommet til at jeg skulle få besøg fra Danmark. Min mor og et par fætre, var klar til at indtage Vadsø. Netop som de skulle komme, var sneen for alvor faldet, og det gav lidt forsinkelser på flyveturen. For det første cirkulerede de i tyve minutter over Kirkenes for at få lov til at lande, og ydermere gik der tre timer før de fik lov til at lette igen. Så i stedet for at komme kl. 20.50, stemplede de ind hos mig kl. 00.10. Trætte men ved godt mod, blev de modtaget af en ellevild hund og en glædestrålende datter og kusine. Jeg har længe glædet mig til at de skulle komme, og I kan tro at mandagen var lang, hvor jeg skulle vente på at dem.
 Jeg tænkte endda også at jeg ville overraske dem i lufthavnen, så jeg fik en veninde til at køre mig derud. Efter at have ventet i lidt over en halv time, fandt jeg ud af at flyet var forsinket. Jeg kunne heller ikke forstå, at flyet ikke kom. Der var så stille. Jeg slog op på telefonen, så jeg kunne følge med i hvornår de kunne lette. Men det blev bare udsat igen og igen, og inden jeg vidste af det, havde jeg ventet i 1 ½ time, og der var stadig ingen udsigt til at de fik lov til at lette. Så jeg ringede igen til min veninde, og fik hende til at hente mig. Og heldigvis for det. For der gik, som sagt yderligere, 1 ½ time, inden de kom.
 Ugen har budt på mange forskellige oplevelser, men i stedet for at jeg sidder og fortæller, tænkte jeg at drengene selv kunne få lov at fortælle hvad de har oplevet. Så nedenunder kan I se en samtale mellem Emil og Viktor, hvor de fortæller med deres egne ord. Så kan det være at jeg uddyber noget af det, i et senere indlæg.

Men god læse lyst, og tak for en rigtig dejlig uge :-)

Emil: det har været dejligt at være heroppe. Man kan sagtens bruge mange timer udenfor. Især nu hvor der er masser af sne. Vi har også fået nogle nye venner.
Viktor: vi har været på fjeldet og drikke varm kakao, og spist fjeldkiks og nordlys kager.
Emil: vi fik også bygget en flot snemand
Viktor: jeg var ved at spise guleroden, mange gange. Det var hans næse.
Emil: vi har også haft to gode snebold kampe.
Viktor: jeg kastede en på Maja.
Emil: hun er en af vores nye venner
Viktor: jeg fik en bedste ven her oppe i Norge
Emil: hurtigt
Viktor: meget hurtigt. Hun bor tæt på os. Meget tæt
Emil: lige over os
Viktor: nej, ved siden af os... Hun er min bedste ven!
Emil ,Viktor og Charlotte ------------------------------------------>
Viktor: det har været hyggeligt.
Emil: da vi have bygget snemanden, fik vi en kop varm kakao, da vi kom ind. Jeg fik det i min nye trækop. Det er fordi at sidste gang vi var på fjeldet, fik vi varm kakao i et krus jeg syntes var flot og dejligt at drikke af. Så det tænkte jeg, at sådan et ville jeg også have.
Viktor: jeg fik et lille et. Det var meget rart. Jeg gad ikke et stort et.
Emil: vi har også købt et kranie
Viktor: det hedder Benny. Kraniet Benny.
Emil: vi har også rutsjet ned af indkørslet.
Viktor: jeg har prøvet at få fjeldet i hovedet. Det gjorde ondt. Meget ondt. Min pande var rød (Charlotte: men det var han selv ude om. Han løb nemlig på is ;-)
Emil: da vi fik den varme kop kakao på fjeldet løb Nova rigtig rigtig langt. Hun løb fra toppen af fjeldet, helt til foden af det og op igen.
Viktor: nej, hun løb til Finland og tilbage igen til os. Vi prøvede at kalde på hende mange gange.
Emil: og hver gang vi er på fjeldet med nogle kiks, så kalder vi Viktor for fætter guf.
Viktor: det er rigtigt. Jeg spiste mange kager :-D
Emil: vi har set nordlys mange gange. Det var rigtig flot.
Viktor: ja, hver gang vi har været her, ud over to gange.
Emil:  vi har også fået norsk mad de fleste gange til aftensmad. I aften d. 19.10 skal vi have rensdyr gryde.
Viktor: vi har også smagt god spegepølse. Elg og rensdyr. Nova fik også et stykke. Nova kunne godt lide det.
Emil: ja, det kunne hun. og elgen smagte også rigtig godt. og første dag vi rigtig var her, da gik vi en tur med Sonja. Det var ret hårdt, op af bakken (Charlotte: der er 2,5 km ned til byen og tilbage igen. Og hele vejen tilbage er op af bakke)
Viktor: Nova fandt også troldehytten til os, som Charlotte og Nova er ved ret tit, hvor Charlotte tager kaffe med.
Emil: der er også meget forskel på trafikken her og hjemme i Danmark. De fleste steder må man nemlig kun køre 30 km/t. Den anden dag vi så nordlys var det det flotteste jeg havde set i hele verden
Viktor: det lignede der var ild i fjeldet. Grønt ild.
Emil: det så flot ud. Vadsø er en dejlig by. Der er kommet sne tidligt. Og om en måned, når vi ikke er her, så er der mørkt hele dagen.
Viktor: ikke mere lys den uge. Så er det lys røget.
Emil: det ikke kun en uge Viktor. Det er to måneder.
Viktor: nej for jeg taler om heroppe i Norge, Emil
Emil: det er også det jeg mener. Der er ikke kun mørkt i en uge, men i to måneder
Viktor: nej, nu siger jeg to måneder (Charlotte: tror Viktor er en smule forvirret over det med mørketid. Men tror nok de blev enige om det det er mørkt i to måneder :-)
Viktor: vi sover på en sovesofa, og Nova hopper op til os om natten.
Emil: den tredje nat, sov hun stort set oppe ved mig.
Viktor: hun sover ret tit over ved mig, EMIL!
Emil: så siger vi det, Viktor :-/
Emil: Sonja er ved at strikke et par strømper til Charlotte. De er flotte, med nordlys på. Og når Sonja strikker, kommer Nova tit og sørger for at hun ikke kan strikke.
Emil: det var også sjovt at flyve.
Viktor: mig og Emil har skiftet plads mellem A og B. og da jeg skulle sidde ved vinduet på række 16, var der kun c og b. Der skulle jeg sidde ved vinduet. Så vi fik række 7 i stedet for. Der var a også.
Emil: da vi skulle lande i kirkenes fløj vi oppe over byen i tyve minutter pga. sne på landingsbanen.
Viktor: vi var oppe over skyerne. Det var rigtig flot. Men vi kunne ikke se noget da det blev mørkt.

Da vi besteg fjeldet

Viktor: to brødre der bestiger fjeldet sammen. Det var hyggeligt og sjovt.

Emil: men også meget hårdt. Det var første gang, så benene skulle lige vænne sig til det.

Ild i fjeldet

Emil: Den anden dag vi var her, var det nordlys. På et tidspunkt så det ud som om der var ild i fjeldet. Det så rigtig flot ud. Og det meste af tiden her inden for, har vi hørt musik. (Charlotte: dog skal det siges, at med de DJ's vi har haft, har der været en del repetition af sange, som de godt kan lide ;-)

Da vi lavede snemanden

Emil: det startede i morges. Der har sneet hele natten, og så gik Charlotte ud for at se hvor meget sne der var, og så så hun at de var det perfekte sne til at lave en snemand af. 

Viktor: så Charlotte fik ideen til at vi skulle lave en snemand idag. 

Emil: så fik vi lavet en snemand, det tog ikke så lang tid for vi var 5. Og sneen var perfekte til det.

Emil vi har været en tur på fjeldet igen

Viktor: vi var igen på fjeldet og drikke varm kakao. Sonja var også med, og det var rigtig hyggeligt. Vi fik idag lov til at lege i sneen, og der var mange dybe steder.

Vi siger tak for denne uge, og I kan her, nedenunder se en masse billeder, fra det vi har oplevet :-)

Så kom sneen

Alle de lokale fortæller at det er meget usædvanligt, den lange og varme sommer vi har haft. Det har været fantastisk at flytte herop, og har kunne nyde at gå lange ture i den varme sommervind. Men den tid er nu forbi.

Med den lange sommer, følger et kort efterår. 

og det efterår, er nu gået. Da jeg stod på til morgen, og rullede gardinet fra, stod jeg overfor en helt ny udsigt. Der er kommet sne i Vadsø. 

Hele natten har det stormet og rusket i hele huset. Der kommer så mange nye små lyde, når det stormer. Nova var flere gange forvirret i løbet af natten, og begyndte at knurre, af det der larmede udenfor. Det har regnet en del, de sidste par dage, og i nat var ingen undtagelse. Jeg kunne høre, udenfor mit soveværelses vindue, at store dråber ramte jorden. Men i løbet af natten, må det have slået om. Da jeg stod op, havde vinden fortaget sig. Det blæste dog fortsat, og gør stadig, en del. Men ude på græsset var der et fint hvidt lag sne. Vinteren er kommet. 

    

Der har været 2 grader udenfor hele dagen, men med blæsten har det føltes som -4

Det er ikke det eneste der har ændret sig heroppe. Som I kan se på billedet, så er solen begyndt at gå ned, noget tidligt. Da jeg torsdag gik hjem fra arbejde, kunne jeg se at solen var begyndt at gå ned. Hele byen var badet i et rødligt skær. Det var så smukt. Da jeg endelig kom hjem, halv fem, så jeg netop den sidste millimeter af solen, stikke op bag fjeldet. Et øjeblik efter, var den væk. Tja, når man tænker på at der ikke er mere end en måneds tid til at solen ikke står op igen, før to måneder efter, så er det selvfølgelig ikke så underligt.

 Men uanset, så er det specielt at der er helt sort udenfor, allerede klokken halv seks og at der ligger sne udenfor, så tidligt på året.

Specielt, men utroligt. 

Jeg er utrolig spændt på at se hvordan vinteren egentlig bliver heroppe. Med masser af kulde, sne og ikke mindst mørke. 

Hun kom, hun så, hun sejrede...

Så kom tiden endelig, hvor mit første besøg fra Danmark skulle komme. Jeg havde glædet mig til at vise frem min smukke by, og dele nogle af alle mine oplevelser med hende. Elisabeth var på vej...

Da tiden nærmede sig, satte jeg mig i bilen, for at køre til lufthavnen. Der var mørkt og koldt, og de blæste en del, efteråret er nemlig kommet til Vadsø med fuld fart. Ude i lufthavnen kunne jeg mærke hvordan spændingen byggede sig op. Jeg gik sikkert ind og ud af lufthavnen fire gange, da jeg ikke kunne bestemme mig for om jeg skulle stå ude og se flyet komme nærmere, eller om jeg skulle vente inde i ankomst hallen, hvor der var varme, og jeg derved ikke var i risiko for at fryse mine fingre af. Så efter fire forsøg, kom jeg til beslutningen... jeg blev inde! Jeg satte mig på en af de to sofaer der var at finde, og så var det bare at vente. Det er utroligt hvor langsom tiden kan føles, når noget man har længtes sådan efter, endelig er på vej...

... vente

... vente

... vente

... ENDELIG!! Lyden jeg havde ventet på så længe kom omsider. Flyet var netop fløjet over os, og var nu landet. Alle hjul på jorden. Jeg kunne se mennesker begynde at komme ud af flyet, men det var for mørkt til egentlig at kunne skelne dem fra hinanden. Så jeg måtte vente lidt endnu, før jeg fik hende at se. Ind af døren strømmede passagerer, utroligt hvor mange mennesker de kan få presset ind i sådan et lille fly, der mest af alt minder om en sardin dåse, med vinger. Og midt i mængden dukkede et velkendt ansigt op, med et smil der gik fra øre til øre. Lang knuser, og måske et par tåre... Elisabeth var kommet...

Vi fik hurtigt fat i bagagen, da den kom, og så gik turen mod lejligheden. Ude foran lufthavnen var Elisabeths første ord

"Her er godt nok mørkt!!"

Sandt som det er sagt, så er her meget mørkt heroppe. Når man bor i en by, hvor nærmeste by ligger over 90 kilometer væk, så har mørket pludselig en hel anden dybde. Det tager ikke mere end 10 min. at komme hjem fra lufthavnen, så vi var hurtigt hjemme, hvor en meget glad lille hund ventede i gangen. Hun blev helt forvirret, da Elisabeth pludselig stod uden for døren. Hun løb rundt, og kunne ikke finde ro. Da vi var kommet ind i lejligheden og Elisabeth havde fået sat sig, var det også med Nova liggende HELT op af hendes ben. 

Desværre havde vi kun tre dage heroppe, inden turen skulle gå mod Danmark, så vi havde meget vi skulle nå, meget jeg gerne ville vise frem. Og lad os bare sige det sådan, at det var med bagtanker, at det første vi besøgte var biblioteket i Vadsø. Ser du, de søger nemlig en bibliotekar... Ja, jeg behøver vist ikke forklare mere :-) men jeg tror ikke planen kommer til at gå helt som forventet.

På de tre dage nåede vi både byen rundt (der skal dog ikke så meget til for at det er gjort), til Skallelv, på øya for at se luftskibsmasten og en tur i min børnehave, hvor Elisabeth blev vist rundt. I børnehaven mødte hun også min leder, som gjorde de klart for Elisabeth at hun syntes det var godt at nogen fra Danmark fik set hvor jeg var, men at jeg kun var til låns, når jeg skulle hjem til Danmark. Det er da lidt rart, at blive bekræftet af sin leder, på at de er glade for at jeg er her. Men tiden gik ikke kun med ture rundt for at se ting. Der blev også tid til søster hygge, hvor der blev nørdet igennem med Doktor Who, og smoothies, og en masse snak og grin (hvis nogen vil tro på det :-)

Vores tur på øya, var anderledes for mig, da det var første gang jeg havde en med. Ikke blot for at vise det frem, selvom jeg syntes et det er den flotteste udsigt over byen, men det gav mulighed for at komme ned i de bunkers der er på øen. Jeg har ikke selv ville gå derned, når ingen vidste hvor jeg var, men nu var vi to, så var det bare om at komme på opdagelse.

Jeg tror, for os begge, at højdepunktet på besøget var, at Elisabeth var så heldig at se nordlys. En af tingene Elisabeth havde sagt flere gange inden hun kom, var at hun virkelig håbede at kunne få lov at se nordlys, og det kan jeg ikke betænke hende i. Jeg har selv tidligere prøvet at beskrive, hvordan den oplevelse er. Efter kort tid på det mørke fjeld, dukkede det pludselig op. Nordlys... nordlyset Elisabeth fik at se var heller ikke bare nordlys.. men nordlys der bugtede sig lige over vores hoveder, og på et tidspunkt blev vi også omkranset af to bånd, der lyste op omkring os. Ligeledes kunne man se panelerne helt klart aftegnet oppe på himlen, endda mere klart end jeg før har set det. Det var en fantastisk oplevelse for os begge, og jeg må også sige, at det at dele oplevelsen med Elisabeth, gjorde det til noget helt specielt. Månen var denne aften utrolig kraftig, og nordlyset lyste op, lige ved siden af. Det gjorde det utroligt vanskeligt at få et godt billede af det vi så. øv øv..

 Neden for kan du se lidt billeder fra hendes tur heroppe.

Jeg nød de tre dage til det yderste, og syntes det var rart at komme hjem til nogen, når jeg havde fri fra arbejde. Jeg håber også Elisabeth har fået et indtryk af hvordan der er heroppe, og at hun har lyst til at besøge mig en anden gang, måske i lidt flere dage :-)