Jeg kan se hjem...

Nu er der ikke længe til. Det er endda om så kort tid, at jeg på vejrudsigten kan se lørdag d. 21. december. Da går turen til Danmark. Det er sjovt hvordan noget der så længe, har været så langt væk, pludselig er her om under en uge. Jeg glæder mig helt vildt, men er også super spændt, da jeg skal have Nova med hjem. Det er hendes første flyve tur, så det er med en klump i maven at jeg glæder mig til at flyve hjem. Men lad os nu se, hvordan det kommer til at gå.

Nå, hvad har jeg så lavet i den sidste uges tid. Der er været fuld gang i kortet, og det har stået på masser af øvelse og koncerter. Julen er nu sunget ind Nesseby kirke, i Vadsø kirke og der blev spredt julestemning i Fylkestinget. Der ud over har der været julefrokoster, biograf ture og en masse andet hygge. Jeg må sige at kalenderen hurtigt bliver fyldt. Men det er jo ikke en dårlig ting.

Nu står vi så på kanten af en nye uge, hvor jeg så småt må begynde at planlægge og pakke, så nu kan det kun gå for langsomt. Jeg er klar til at se alle i Danmark.

Glædelig tredje søndag i advent. Jeg håber alle har haft en dejlig dag.

Glædelig jul :-D

Selv julen måtte jo ramme det lille hjem i Norge.
   Julen er en helt særlig tid, som jeg især holder utrolig meget af, så da tiden nærmede sig d. 1. december, måtte jeg fare en tur i butikkerne og handle julepynt. Og lad mig her tilføje, at jeg bestemt ikke havde noget imod at skulle handle en hel masse nyt julepynt. Normalt er det vel sådan at når man begyndet at købe julepynt, så har du netop dette pynt, næsten hele dit liv. Jeg ved ihvertfald med mig selv, at jeg i Danmark har flere kasser med julepynt jeg har købt og samlet siden jeg boede hjemme hos mine forældre. Det pynt jeg har samlet, har fuldt mig alle de steder jeg har boet, og når jeg til jul finder kasserne frem, har alt sin rette plads. Det skal stå præcist samme sted som sidste år. Alt skal være som det plejer. 
   Det var vel også sådan min jul i år ville have været, hvis ikke jeg havde taget en beslutning som flyttede mig til det høje nord (hvor jule kasserne ikke er fuldt med) Derfor er jeg så heldig, at skulle ud og købe helt nyt, til en ny samling af julepynt. Men på trods af mine totale frie hænder, til at vælge helt nyt og anderledes julepynt, er jeg så traditionsbundet, at det måtte blive i farverne rød og guld. Præcist som jeg husker min jul, helt tilbage fra barndommen - præcist som derhjemme. Men ikke desto mindre, fik jeg lov til, helt på ny, at finde nye pladser til det nye jule pynt. Så det nye pynt kunne få sin rette plads.. Ny, nye, nyt... De ord har jeg skrevet meget på de sidste linjer. Men når alt kommer til alt, ønskede jeg fortsat, med det nye pynt, at skabe den gamle og genkendelige stemning af jul.

Jeg havde givet mig selv et budget, så turen i butikken ikke blev for dyr, men...Who I am kidding...?

budgettet blev måske sprængt en smule, men hvis jeg selv skulle sige det, er det også blevet rigtig godt. Hvis der skal være en tid til forkælelse, så må det være i den søde juletid. Så jeg har været i gang med skruer, kroge, søm og hammer for at gøre mig juleklar -og det blev jeg. 

Julen er kommet, og jeg er klar.

Sneen er vendt tilbage. Det sner og sner, og det ligger tykt og flot udenfor. En af de ting jeg især holder af, er at sneen her ikke bliver våd og sort, som den gør der hjemme. Der hjemme bliver den våd og sort, fordi der bliver saltet til den store guldmedalje, som får sneen til at smelte. Men her salter de ikke. De skaber sneen til side, men smelter den ikke. Det betyder altså at vejene er flotte hvide, af tæt kørt sne. Så vejene ser ud som at være dækket af en flot hvidt tæppe, mens alle husene får et særligt jule præg, med sne der hænger ned fra tagene.

Jeg glæder mig til denne december. Jeg har et godt pakket program, og så skal det jo siges, at det kun er de heldigste mennesker der har et arbejder med børn. Hvorfor siger jeg det? Jo, børn må være verdens bedste til af fejre og glæde sig til jul. Tænk at kunne gå på arbejde hver dag, til en hel flok spændte børn, som bare venter på at julen skal komme... Jeg tror med sikkerhed jeg kan sige at du ikke finder en anden arbejdsplads med lige så stor julestemning, som på arbejdspladser med børn! 

   Der ud over er jeg blevet en del af OmSåKoret her i Vadsø. Jeg var allerede i denne uge med til min første koncert, som var i forbindelse med kulturugen, som har fundet sted i den sidste uge. Og her i december er der flere arrangementer, hvor vi skal synge, men denne gang bliver det julesange. Det kan ikke være bedre. Der ud over er weekenderne booket op med julefrokoster, eller julebord som det hedder heroppe :-) Jeg kommer i hvert fald ikke til at kede mig. 

Til slut vil jeg bare ønske Jer alle en rigtig glædelig december, og glædelig første søndag i advent. 

Jeg håber I vil nyde julemåneden lige så meget som jeg...

solens sidste stråler

   solen på sit højeste

Denne weekend var så sidste chance for at se solen, før den kommer tilbage om to måneder. Søndag var jeg ude med Nova, og nåede at få et glimt af den flygtende sol. På billeder ser I solen på sit højeste, og dette ikke i meget mere end 5-10 minutter.

- fantastisk, helt igennem fantastisk - 

Jeg var ikke ude at gå med Nova i mere end 30 minutter, men nåede på den tid at så en solopgangs himmel OG en solnedgangs himmel. Der er faktisk helt magisk. Jeg glæder mig til at se, hvad mørke tiden bringer. Jeg har hørt mange snakke om at der ikke er sort hele døgnet, men at der midt på dagen vil blive blåt. Ingen sol, men en slags blå himmel. Jeg er også klar over de udfordringer der kan følge med mørke tiden, men jeg er klar. Vitaminerne bliver spist hver dag!

Nogen ved måske at jeg har købt mig en bil heroppe. En lækker grøn Mazda, som i det store hele kører rigtig godt. Men da jeg søndag aften, skulle afsted til kor, ville den ikke starte. Den var helt flad, og jeg mener helt flad. Har før prøvet at starte en bil med fladt batteri, men det her var noget helt andet. Jeg har haft mistanke om at jeg skulle have nyt batteri i bilen, men havde bare ikke fået gjort det. Ja, det er hvad man får ud af at udsætte ting. I weekenden oplevede jeg de hidtil koldeste temperature heroppe. Som I kan se her ved siden af, var der -11 grader, men føltes som -21. Og ja, det føltes virkelig så koldt når man er ude. Derfor blev Novas gåtur så kort søndag, da jeg ikke havde klædt mig ordentlig på inden jeg gik ud. Endnu en lærestreg... Husk altid at tjekke temperatuen før du går ud! 

Sikke som jeg lærer denne weekend. 

Lige et sidste billed inden jeg smuttet. Billedet nedenfor er af Nova og mig, som det så ud søndag kl. 11.20. Solen er væk bag fjeldet, og himlen lyser i de smukkeste røde og orange farver.

De lyse timer svinder ind

Det er da helt utroligt som tiden den flyver afsted. Siden jeg kom hjem efter en kort tur i Danmark, er der utroligt nok gået lidt over en måned. I den tid har jeg været så heldig at have haft flere besøg. Først mor, Emil og Viktor, derefter Dan, som netop er taget hjem. Samtidig med at tiden er fløjet afsted, er dagens lyse timer blevet betydeligt færre. I weekenderne har mig og Dan skulle planlægge vores tid lidt, efter, om vi skulle foretage os noget der krævede lys, og derfor skulle ud tidligere.

Idag for eksempel er solen stået op kl. 8.15, og gik ned kl. 01.13... Jeps... 5 timer med sol... og det svinder ind med cirka 10-15 minutter hver dag... he he.. Det bliver altså spændende med mørketiden. Det tror jeg vist jeg har nævnt før, men hva pokker, I får den lige igen :-)

I tiden siden besøget fra mor, Emil og Viktor, har vejret skiftet en del. Jeg har ladet mig fortælle at det normalt er sådan, heroppe, at der i begyndelsen af efteråret kommet en del sne, som så smelter væk igen. Temperaturen er fortsat omkring frysepunktet, men det meste sne er væk. Når det er sket, går der lidt tid, så kommer der nyt sne, som så vil blive liggende. Så lige nu er vi midt imellem de to, hvor der faktisk er pænt koldt, men hvor det ikke kan bestemme sig for om det skal sne eller regne.



I sidste weekend kørte vi en tur til Ekkerøya, som ligger en kort køretur udenfor Vadsø. Der havde været fint vejr hele dagen, hvor vi var ude og se lidt på biler, men da vi kom på Ekkerøya, var det som om bøtten vendte på hovedet. Vi ville gå helt ud på molen, for at se udsigten, da det var som om det blæste op. Det endte da også med at vi blev fanget midt i en kraftig sne byge, men hvad gør det, når man er ordentligt klædt på :-)

Kom an, Vadsø!!!

Så blev det efterårsferie i Danmark, og tiden var kommet til at jeg skulle få besøg fra Danmark. Min mor og et par fætre, var klar til at indtage Vadsø. Netop som de skulle komme, var sneen for alvor faldet, og det gav lidt forsinkelser på flyveturen. For det første cirkulerede de i tyve minutter over Kirkenes for at få lov til at lande, og ydermere gik der tre timer før de fik lov til at lette igen. Så i stedet for at komme kl. 20.50, stemplede de ind hos mig kl. 00.10. Trætte men ved godt mod, blev de modtaget af en ellevild hund og en glædestrålende datter og kusine. Jeg har længe glædet mig til at de skulle komme, og I kan tro at mandagen var lang, hvor jeg skulle vente på at dem.
 Jeg tænkte endda også at jeg ville overraske dem i lufthavnen, så jeg fik en veninde til at køre mig derud. Efter at have ventet i lidt over en halv time, fandt jeg ud af at flyet var forsinket. Jeg kunne heller ikke forstå, at flyet ikke kom. Der var så stille. Jeg slog op på telefonen, så jeg kunne følge med i hvornår de kunne lette. Men det blev bare udsat igen og igen, og inden jeg vidste af det, havde jeg ventet i 1 ½ time, og der var stadig ingen udsigt til at de fik lov til at lette. Så jeg ringede igen til min veninde, og fik hende til at hente mig. Og heldigvis for det. For der gik, som sagt yderligere, 1 ½ time, inden de kom.
 Ugen har budt på mange forskellige oplevelser, men i stedet for at jeg sidder og fortæller, tænkte jeg at drengene selv kunne få lov at fortælle hvad de har oplevet. Så nedenunder kan I se en samtale mellem Emil og Viktor, hvor de fortæller med deres egne ord. Så kan det være at jeg uddyber noget af det, i et senere indlæg.

Men god læse lyst, og tak for en rigtig dejlig uge :-)

Emil: det har været dejligt at være heroppe. Man kan sagtens bruge mange timer udenfor. Især nu hvor der er masser af sne. Vi har også fået nogle nye venner.
Viktor: vi har været på fjeldet og drikke varm kakao, og spist fjeldkiks og nordlys kager.
Emil: vi fik også bygget en flot snemand
Viktor: jeg var ved at spise guleroden, mange gange. Det var hans næse.
Emil: vi har også haft to gode snebold kampe.
Viktor: jeg kastede en på Maja.
Emil: hun er en af vores nye venner
Viktor: jeg fik en bedste ven her oppe i Norge
Emil: hurtigt
Viktor: meget hurtigt. Hun bor tæt på os. Meget tæt
Emil: lige over os
Viktor: nej, ved siden af os... Hun er min bedste ven!
Emil ,Viktor og Charlotte ------------------------------------------>
Viktor: det har været hyggeligt.
Emil: da vi have bygget snemanden, fik vi en kop varm kakao, da vi kom ind. Jeg fik det i min nye trækop. Det er fordi at sidste gang vi var på fjeldet, fik vi varm kakao i et krus jeg syntes var flot og dejligt at drikke af. Så det tænkte jeg, at sådan et ville jeg også have.
Viktor: jeg fik et lille et. Det var meget rart. Jeg gad ikke et stort et.
Emil: vi har også købt et kranie
Viktor: det hedder Benny. Kraniet Benny.
Emil: vi har også rutsjet ned af indkørslet.
Viktor: jeg har prøvet at få fjeldet i hovedet. Det gjorde ondt. Meget ondt. Min pande var rød (Charlotte: men det var han selv ude om. Han løb nemlig på is ;-)
Emil: da vi fik den varme kop kakao på fjeldet løb Nova rigtig rigtig langt. Hun løb fra toppen af fjeldet, helt til foden af det og op igen.
Viktor: nej, hun løb til Finland og tilbage igen til os. Vi prøvede at kalde på hende mange gange.
Emil: og hver gang vi er på fjeldet med nogle kiks, så kalder vi Viktor for fætter guf.
Viktor: det er rigtigt. Jeg spiste mange kager :-D
Emil: vi har set nordlys mange gange. Det var rigtig flot.
Viktor: ja, hver gang vi har været her, ud over to gange.
Emil:  vi har også fået norsk mad de fleste gange til aftensmad. I aften d. 19.10 skal vi have rensdyr gryde.
Viktor: vi har også smagt god spegepølse. Elg og rensdyr. Nova fik også et stykke. Nova kunne godt lide det.
Emil: ja, det kunne hun. og elgen smagte også rigtig godt. og første dag vi rigtig var her, da gik vi en tur med Sonja. Det var ret hårdt, op af bakken (Charlotte: der er 2,5 km ned til byen og tilbage igen. Og hele vejen tilbage er op af bakke)
Viktor: Nova fandt også troldehytten til os, som Charlotte og Nova er ved ret tit, hvor Charlotte tager kaffe med.
Emil: der er også meget forskel på trafikken her og hjemme i Danmark. De fleste steder må man nemlig kun køre 30 km/t. Den anden dag vi så nordlys var det det flotteste jeg havde set i hele verden
Viktor: det lignede der var ild i fjeldet. Grønt ild.
Emil: det så flot ud. Vadsø er en dejlig by. Der er kommet sne tidligt. Og om en måned, når vi ikke er her, så er der mørkt hele dagen.
Viktor: ikke mere lys den uge. Så er det lys røget.
Emil: det ikke kun en uge Viktor. Det er to måneder.
Viktor: nej for jeg taler om heroppe i Norge, Emil
Emil: det er også det jeg mener. Der er ikke kun mørkt i en uge, men i to måneder
Viktor: nej, nu siger jeg to måneder (Charlotte: tror Viktor er en smule forvirret over det med mørketid. Men tror nok de blev enige om det det er mørkt i to måneder :-)
Viktor: vi sover på en sovesofa, og Nova hopper op til os om natten.
Emil: den tredje nat, sov hun stort set oppe ved mig.
Viktor: hun sover ret tit over ved mig, EMIL!
Emil: så siger vi det, Viktor :-/
Emil: Sonja er ved at strikke et par strømper til Charlotte. De er flotte, med nordlys på. Og når Sonja strikker, kommer Nova tit og sørger for at hun ikke kan strikke.
Emil: det var også sjovt at flyve.
Viktor: mig og Emil har skiftet plads mellem A og B. og da jeg skulle sidde ved vinduet på række 16, var der kun c og b. Der skulle jeg sidde ved vinduet. Så vi fik række 7 i stedet for. Der var a også.
Emil: da vi skulle lande i kirkenes fløj vi oppe over byen i tyve minutter pga. sne på landingsbanen.
Viktor: vi var oppe over skyerne. Det var rigtig flot. Men vi kunne ikke se noget da det blev mørkt.

Da vi besteg fjeldet

Viktor: to brødre der bestiger fjeldet sammen. Det var hyggeligt og sjovt.

Emil: men også meget hårdt. Det var første gang, så benene skulle lige vænne sig til det.

Ild i fjeldet

Emil: Den anden dag vi var her, var det nordlys. På et tidspunkt så det ud som om der var ild i fjeldet. Det så rigtig flot ud. Og det meste af tiden her inden for, har vi hørt musik. (Charlotte: dog skal det siges, at med de DJ's vi har haft, har der været en del repetition af sange, som de godt kan lide ;-)

Da vi lavede snemanden

Emil: det startede i morges. Der har sneet hele natten, og så gik Charlotte ud for at se hvor meget sne der var, og så så hun at de var det perfekte sne til at lave en snemand af. 

Viktor: så Charlotte fik ideen til at vi skulle lave en snemand idag. 

Emil: så fik vi lavet en snemand, det tog ikke så lang tid for vi var 5. Og sneen var perfekte til det.

Emil vi har været en tur på fjeldet igen

Viktor: vi var igen på fjeldet og drikke varm kakao. Sonja var også med, og det var rigtig hyggeligt. Vi fik idag lov til at lege i sneen, og der var mange dybe steder.

Vi siger tak for denne uge, og I kan her, nedenunder se en masse billeder, fra det vi har oplevet :-)

Så kom sneen

Alle de lokale fortæller at det er meget usædvanligt, den lange og varme sommer vi har haft. Det har været fantastisk at flytte herop, og har kunne nyde at gå lange ture i den varme sommervind. Men den tid er nu forbi.

Med den lange sommer, følger et kort efterår. 

og det efterår, er nu gået. Da jeg stod på til morgen, og rullede gardinet fra, stod jeg overfor en helt ny udsigt. Der er kommet sne i Vadsø. 

Hele natten har det stormet og rusket i hele huset. Der kommer så mange nye små lyde, når det stormer. Nova var flere gange forvirret i løbet af natten, og begyndte at knurre, af det der larmede udenfor. Det har regnet en del, de sidste par dage, og i nat var ingen undtagelse. Jeg kunne høre, udenfor mit soveværelses vindue, at store dråber ramte jorden. Men i løbet af natten, må det have slået om. Da jeg stod op, havde vinden fortaget sig. Det blæste dog fortsat, og gør stadig, en del. Men ude på græsset var der et fint hvidt lag sne. Vinteren er kommet. 

    

Der har været 2 grader udenfor hele dagen, men med blæsten har det føltes som -4

Det er ikke det eneste der har ændret sig heroppe. Som I kan se på billedet, så er solen begyndt at gå ned, noget tidligt. Da jeg torsdag gik hjem fra arbejde, kunne jeg se at solen var begyndt at gå ned. Hele byen var badet i et rødligt skær. Det var så smukt. Da jeg endelig kom hjem, halv fem, så jeg netop den sidste millimeter af solen, stikke op bag fjeldet. Et øjeblik efter, var den væk. Tja, når man tænker på at der ikke er mere end en måneds tid til at solen ikke står op igen, før to måneder efter, så er det selvfølgelig ikke så underligt.

 Men uanset, så er det specielt at der er helt sort udenfor, allerede klokken halv seks og at der ligger sne udenfor, så tidligt på året.

Specielt, men utroligt. 

Jeg er utrolig spændt på at se hvordan vinteren egentlig bliver heroppe. Med masser af kulde, sne og ikke mindst mørke. 

Hun kom, hun så, hun sejrede...

Så kom tiden endelig, hvor mit første besøg fra Danmark skulle komme. Jeg havde glædet mig til at vise frem min smukke by, og dele nogle af alle mine oplevelser med hende. Elisabeth var på vej...

Da tiden nærmede sig, satte jeg mig i bilen, for at køre til lufthavnen. Der var mørkt og koldt, og de blæste en del, efteråret er nemlig kommet til Vadsø med fuld fart. Ude i lufthavnen kunne jeg mærke hvordan spændingen byggede sig op. Jeg gik sikkert ind og ud af lufthavnen fire gange, da jeg ikke kunne bestemme mig for om jeg skulle stå ude og se flyet komme nærmere, eller om jeg skulle vente inde i ankomst hallen, hvor der var varme, og jeg derved ikke var i risiko for at fryse mine fingre af. Så efter fire forsøg, kom jeg til beslutningen... jeg blev inde! Jeg satte mig på en af de to sofaer der var at finde, og så var det bare at vente. Det er utroligt hvor langsom tiden kan føles, når noget man har længtes sådan efter, endelig er på vej...

... vente

... vente

... vente

... ENDELIG!! Lyden jeg havde ventet på så længe kom omsider. Flyet var netop fløjet over os, og var nu landet. Alle hjul på jorden. Jeg kunne se mennesker begynde at komme ud af flyet, men det var for mørkt til egentlig at kunne skelne dem fra hinanden. Så jeg måtte vente lidt endnu, før jeg fik hende at se. Ind af døren strømmede passagerer, utroligt hvor mange mennesker de kan få presset ind i sådan et lille fly, der mest af alt minder om en sardin dåse, med vinger. Og midt i mængden dukkede et velkendt ansigt op, med et smil der gik fra øre til øre. Lang knuser, og måske et par tåre... Elisabeth var kommet...

Vi fik hurtigt fat i bagagen, da den kom, og så gik turen mod lejligheden. Ude foran lufthavnen var Elisabeths første ord

"Her er godt nok mørkt!!"

Sandt som det er sagt, så er her meget mørkt heroppe. Når man bor i en by, hvor nærmeste by ligger over 90 kilometer væk, så har mørket pludselig en hel anden dybde. Det tager ikke mere end 10 min. at komme hjem fra lufthavnen, så vi var hurtigt hjemme, hvor en meget glad lille hund ventede i gangen. Hun blev helt forvirret, da Elisabeth pludselig stod uden for døren. Hun løb rundt, og kunne ikke finde ro. Da vi var kommet ind i lejligheden og Elisabeth havde fået sat sig, var det også med Nova liggende HELT op af hendes ben. 

Desværre havde vi kun tre dage heroppe, inden turen skulle gå mod Danmark, så vi havde meget vi skulle nå, meget jeg gerne ville vise frem. Og lad os bare sige det sådan, at det var med bagtanker, at det første vi besøgte var biblioteket i Vadsø. Ser du, de søger nemlig en bibliotekar... Ja, jeg behøver vist ikke forklare mere :-) men jeg tror ikke planen kommer til at gå helt som forventet.

På de tre dage nåede vi både byen rundt (der skal dog ikke så meget til for at det er gjort), til Skallelv, på øya for at se luftskibsmasten og en tur i min børnehave, hvor Elisabeth blev vist rundt. I børnehaven mødte hun også min leder, som gjorde de klart for Elisabeth at hun syntes det var godt at nogen fra Danmark fik set hvor jeg var, men at jeg kun var til låns, når jeg skulle hjem til Danmark. Det er da lidt rart, at blive bekræftet af sin leder, på at de er glade for at jeg er her. Men tiden gik ikke kun med ture rundt for at se ting. Der blev også tid til søster hygge, hvor der blev nørdet igennem med Doktor Who, og smoothies, og en masse snak og grin (hvis nogen vil tro på det :-)

Vores tur på øya, var anderledes for mig, da det var første gang jeg havde en med. Ikke blot for at vise det frem, selvom jeg syntes et det er den flotteste udsigt over byen, men det gav mulighed for at komme ned i de bunkers der er på øen. Jeg har ikke selv ville gå derned, når ingen vidste hvor jeg var, men nu var vi to, så var det bare om at komme på opdagelse.

Jeg tror, for os begge, at højdepunktet på besøget var, at Elisabeth var så heldig at se nordlys. En af tingene Elisabeth havde sagt flere gange inden hun kom, var at hun virkelig håbede at kunne få lov at se nordlys, og det kan jeg ikke betænke hende i. Jeg har selv tidligere prøvet at beskrive, hvordan den oplevelse er. Efter kort tid på det mørke fjeld, dukkede det pludselig op. Nordlys... nordlyset Elisabeth fik at se var heller ikke bare nordlys.. men nordlys der bugtede sig lige over vores hoveder, og på et tidspunkt blev vi også omkranset af to bånd, der lyste op omkring os. Ligeledes kunne man se panelerne helt klart aftegnet oppe på himlen, endda mere klart end jeg før har set det. Det var en fantastisk oplevelse for os begge, og jeg må også sige, at det at dele oplevelsen med Elisabeth, gjorde det til noget helt specielt. Månen var denne aften utrolig kraftig, og nordlyset lyste op, lige ved siden af. Det gjorde det utroligt vanskeligt at få et godt billede af det vi så. øv øv..

 Neden for kan du se lidt billeder fra hendes tur heroppe.

Jeg nød de tre dage til det yderste, og syntes det var rart at komme hjem til nogen, når jeg havde fri fra arbejde. Jeg håber også Elisabeth har fået et indtryk af hvordan der er heroppe, og at hun har lyst til at besøge mig en anden gang, måske i lidt flere dage :-)

Nattens lys

Lad mig male et billed for dig...

Klokken er omkring halv ni, og Nova antyder (kraftigt), ved at skubbe til mit ben med snuden og gå til yderdøren for at kigge på mig med utrolig ynkelige øjne, at vi er klar til at gå vores aftentur nu.. Jeg giver mig hurtigt, og begynder at gøre mig klar. Jeg tager mine vinterstøvler, samt varme dun jakke på, da aftnerne efterhånden er begyndt at være tæmmelig kolde her. Jeg åbner døren for at lade Nova gå ud, mens jeg slukker lys og låser døren. 

 Jeg går roligt ud, da jeg begynder at kunne ane et grønligt skær på himlen. Jeg sætter farten lidt op, og bevæger mig hurtigere ud mod forhaven, da jeg pludselig kan jeg se en lang stribe af det grønne skær, sno sig over himlen. 

PANIK..!! Mit kamera..!! Jeg har selvfølgelig ikke fået mit kamera med ud. Det står inde i lejligheden, ved siden af min computer. 

Jeg skynder mig hen til døren, med en forvirret hund lige i hælene, låser med noget besvær op, og får hurtigt fat i kameraet. Da jeg igen har låst døren, løber jeg bag om huset, op af fjeldet, for at komme højere op, til en bedre udsigt. Da jeg endelig får tid til at se mig om, og Nova efterhånden har opgivet at forstå hvad der foregår, ser jeg at himlen igen er helt rolig. Ingen grønt skær, ingen dansen over himlen, bare lyset fra den fulde måne og de blinkene stjerner lyser op. 

 Der går mange tanker gennem hovedet på mig -mange af dem ikke pæne nok til at skrive her, men I forstår sikkert hvad jeg mener.. Nå, men jeg fortsætter op af fjeldet, da vi, Nova og jeg, alligevel skulle have os en gå tur, og ender lidt efter på toppen. Nova har lov at løbe frit, når der ikke er andre i nærheden, og jeg hører hende løbe bag mig, og jage fugle op, da jeg vender mig om, og får øje på det...

Mit første rigtige glimt af NORDLYS. Det er en grøn lysfest der slanger sig hen over hovedet på mig. Det minder en bølge, der bevæger sig om mod land. Jeg siger Jer, det er en syn uden lige. Det tager pusten fra en, og tiden forsvinder, mens man ikke kan tage øjnene fra det utrolig smukke fænomen. Hvis ikke for andet, så er turen herop det hele værd, bare for at se ægte Nordlys. Wow.. Jeg finder mig en sten at sidde på, deroppe på toppen af melkevarden-fjellet, og sidder en halv times tid, og bare nyder synet af Nordlys der kommer og går. 

Med ét er det der, og med ét... er det væk igen..

Jeg må advare. Det var utrolig svært at få et godt billede, af lyset, med mit lille kamera. 

En måned og en slat

Så er det gået over en måned siden jeg kom her op, og jeg vil sige, helt ærligt, tiden er fløjet afsted. Jeg har fået mig et arbejde der giver nogle udfordringer. Og her taler jeg ikke kun om sproget, men også det pædagogiske arbejde.

 Børnehaven er skruet en smule anderledes sammen heroppe. Her har man alle børn i den almindelige børnehave. Når jeg skriver den almindelige børnehave, er det set ud fra den danske model, hvor der findes special børnehaver, til børn med ADHD og lignende diagnoser. Her findes denne form for institutioner ikke, så vi har en meget blandet flok børn at arbejde med. Set ud fra mit perspektiv, er det kun positivt. Jeg er stadig af den holdning, at nogle børn ville have gavn af et special tilbud, men nu de er her, så bliver mit daglige arbejde i børnehaven noget mere interessant.

 Den første tid, er gået med modtagelse af nye børn, og de sidste to uger med ude-børnehave. Børnehaven er delt sådan op, at der på hver afdeling eller stue er to assistenter og en pædagogisk leder (det er mig :-) Derfor er det også alene mig der står med ansvaret for blandt andet forældremøder, forældre samtaler, netværks-møder, pædagogisk vejledning til "mine assistenter" (jeg elsker at sige det.. så lyder man så vigtig ;-) samt alt pædagogisk arbejde på afdelingen. Jeg er utrolig heldig med at have nogle meget dygtige assistenter, der taget en god tørn, så det har jeg tænkt mig at udnytte i det omfang de også ønsker det. 

udebørnehave

Vi har nu i to uger været i ude-børnehave. Det vil sige at børnene er blevet afleveret og hentet på Fossenfjeldet, hvor lejren stod. Tre telte var der. Et til børnenes sager, et til alt vores udstyr og et do-lavvo (toilet telt). Vi har været rigtig heldig med vejret - kun to dage med regn. Der har i ugernes løb været forskellige aktiviteter, blandt andet forhindringsløb, skattejagt, bærplukning og min ynglings aktivitet, tur med grupper. En assistent og jeg står for gruppen med de ældste børn, kaldet askeladden. Vi bestemte os for, på dagen hvor jagten på ryper gik ind, at tage på tur i fjeldet, hvor min kollega havde taget en død rype med, han selv havde skudt. Den blev beundret af alle børnene, inden den led skæbnen, at blive vores "efter frokost" snack. Børnene var med til at flå og skære brysterne ud på dyret, hvorefter vi stegte dem på bålet. Der blev en smagsprøve til alle, de voksne inklusiv :-) 

hvem mig? på rype-jagt?

Ja, den er god nok.

I tirsdags gik jagten ind på ryper, så jeg tog vandre støvlerne på, og tog med en kollega på jagt.

Sandt at sige, så var chancerne for ryper sent på eftermiddagen, på dagen hvor jagten er gået ind, ikke særlig stor. Det er nok den dag, hvor der er flest jægere ude, da det kribler i alles aftrækker finger, for endelig at komme afsted igen. Så uanset hvor vi begav os hen, havde der allerede været flere jægere i løbet af dagen. Men ikke desto mindre, drog vi med oprejst pande og spænding i kroppen, afsted for at finde ryper.
 Efter tre timers jagt, da solen så småt var begyndt at gå ned, sluttede vores jagt, uden at have set en eneste rype. Desværre. På trods af manglen på fugle at skyde, havde vi en fantastisk tur. Vejret var med os, og jeg var i hyggeligt selskab.

Efter et par timers travetur, er det tid til kaffe pause

Vi tager endnu en tur en anden dag. Forhåbentlig med bedre held :-)

Vuonnamárkanat

Ja, prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden.. eller bare sige det en gang.. 

Vuonnamárkanat, er et samisk marked, i Varangerbotn, der holdes hvert år i efteråret, og er Finnmarks største marked for håndlavede produkter. Jeg bestemte mig for at køre en tur i lørdags, og se lidt nærmere på markedet. Det kostede 20 kroner at komme ind, men så fik man også et top lækkert stempel på hånden i blæk der ikke ville gå af i flere dage ;-)

Der var cirka 50-60 boder, med forskelligt håndarbejde og håndværk. Rigtig lækker kvalitet, men også rigeligt dyrt. Markedet var godt besøgt, og det ikke uden grund. Rundt på pladsen var der mange samere der gik rundt, i deres dragter som er både farverige og flotte. Der var ligeledes bål i alle afkroge af pladsen. Rundt på pladsen var det også muligt at finde forskellige boder med mad. Jeg fik blandt andet en rensdyr kebab, der var til beredt over bål. Lækkert... Og tænkt at gå rundt i Nord Norge, 40 km. fra sin lejlighed og faktisk møde folk man kender :-) Bare det, var en oplevelse. Men jeg fik da brugt lidt penge der. Jeg købte to ting. En rigtig lækker dolk. Den er håndlavet, med med forskellig ben i håndtaget, og en skede af læder, med graveret navn. Der ud over købte jeg et par varme luffer, lavet af rensdyrskind. De er rigtig bløde og lækre. 

                  

Markedet var som ingen andre jeg har været på før. Boderne var bygget af rafter med lærred over. Ingen campingvogne eller telte her. 

Byen fra den anden side..

Ret ude for centrum af byen, ligger en ligge ø, kaldet Vadsøya. Den ene halvel af øen er bosted for flere huse, samt Vadsøs havn, hvor hurtigruten ligger til. På den anden halvden ligger Vadsøya kulturpark, hvor man blandt andet finder flere krigsminder fra 2. verdenskrig og Amundsens luftskibsmast. En aften tog jeg derud, for at se lidt på det hele, plus for at få et nyt syn på byen. Derfra har man udsigt til hele byen, hvilken får den til at se helt ny ud.

Dette billed er taget fra øya, og viser ytrebyen, hvor jeg bor.

Ind over centrum, kan man i midten kan se en høj hvis bygning, som er byens kirke.

Men ude på øen er der også masser at se på. Blandt andet er der Amundsens luftsmast, som jeg tidligere nævnte. Luftskibsmasten er den eneste af sin slags på europæisk fastland (man kan lære meget når man læser skiltene :-) Roald Amundsen var en norsk polarforsker der sammen med det Italien Nobile, og satte i 1926 sit luftskib i luften mod Nordpolen. De måtte have flere stop undervejs, og Vadsøya var det nordligste holdepunkt på fastland. Der er mulighed for at komme op i masten, men det må blive en anden god gang, hvor jeg ikke har hund med mig. Jeg kunne blot forestille mig, hvordan Nova ville tage at være bundet for foden af masten mens jeg kravlede længere og længere op.. Nej, det må jeg have til gode..

Der er utrolig smukt på øya, og især i lyset ved solnedgang, får det en fantastisk kulør. Man skal her have hunden i snor, da der går får rundt løst på øen. Nova var meget interesseret i dem :-) 

Palle alene i verden

Så er der gået lidt tid, siden Dan tog den lange rejse tilbage til Danmark. Siden da, har det blot været Nova og jeg. Men her er stadig rigtig godt at være. Jeg nyder at gå ture med Nova, og jobbet har de sidste par dage stået på planlægning og seminar.

I weekenden tog jeg mig en MEGET lang gå tur i fjeldende. En mindre fejl, lagde yderligere fire kilometer til min vandring, jeg i forvejen havde målt til cirka ti kilometer. Men der var dejligt vejr, så jeg tog omvejen med oprejst pande, og fik da også, netop derfor, set Sjåbuselvan, helt på tæt hold, og ikke blot ved transformerstationen.

Et lille hvil ved Navarsvannet. Dejligt vejr og god udsigt..

Her løber Sjåbuselvan. 

og til de der tænker på Nova, så tror jeg hun har det veldig godt med at være her :-)

Men at gå rundt i fjeldene kan godt føles som Palle alene i verden. Det er meget sjældent man ser andre, netop det hvor man selv går...

(på nær en enkelt nudist i en sommerhus så langt væk, 

at han troede der aldrig var nogen der gad gå der ud ;-)

_______________________________________________________________________

Dans sidste dag

Nu begynder det for alvor at blive spændende.. Dan tager, i morgen tidlig, hjem til Danmark og Nova og mig bliver alene... ja, spændende er vist den bedste måde at beskrive, hvordan jeg har det føles i maven at han rejser. Men denne sidste dag, besluttede vi os for at tage en tur længere ud på Varangerhalvøya. Vi kørte cirka 30 kilometer, da vi kom til Skallelvan. Det er en af de større elve der er heroppe. Vi besluttede os for at prøve at komme helt ned til vandet, og det lykkedes da også, uden alt for våde støvler. 

Turen der ud og tilbage var også en berigende tur, da der både var får på vejen og mange rensdyr. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se rensdyr.. Jeg venter dog stadig på de rensdyr med kanen bagved :-)

 Turen gik også gennem Skallelv by. Her kan man tale om en lille by. Det var en et U-sving, på en et sporet vej, der gik gennem byen. Jeg kan godt forstå, hvorfor man gerne vil bo derude. Tæt på naturen og stilheden. Men på den anden side .... det er godt nok langt væk fra ALT.. Ikke desto mindre, smukt det var det, med en lille kirke og elvens udmunding der gik lige forbi..

_____________________________________________________________________________

De første dage på jobbet

Så kom jeg i gang.. Ja, det er jo ikke så lang tid jeg nåede at være her, inden jeg skulle afsted, men det er jo det jeg egentlig har gået og ventet på.. 

Der er stadig ferie tilstand heroppe, så der er ikke så mange børn. Det tror jeg er fint, da det tager MEGET koncentration at forstå alle de nordmænd der er heroppe :-) Jeg er blevet taget rigtig godt imod heroppe, af både voksne og børn. Det virker til at være nogle dejlige kollegaer jeg får.

 Det har gået med fuld fart, og da der i sidste uge var Varanger Festival. I den forbindelse var børn og børnehaver i Vadsø inviteret til Festival Parade, hvilken er en gå tur i samlet flok gennem byen (ja, det kan I forestille Jer er en hurtig fornøjelse), med jazz musikkere og dukke i front..

Mens vi gik, løb ud klædte klovne rundt mellem børnene i paraden og delte legetøj ud. Efter den lange gå tur, var der is til alle børnene (og en enkelt heldig voksen ind i mellem ;-), inden turen atter gik hjem til børnehaven. Der er vældig stor opbakning til paraden, og der var mange børn med både forældre og bedsteforældre, samt flere børnehaver der havde taget turen i byen. Jeg har endog ladet mig fortælle at der til Festival Paraden er større opbakning, end til 17. maj paraden (Norges nationaldag :-)

I det store hele syntes jeg det går fint med at forstå det norske, da kan det være lidt vanskeligere at gøre mig forståelig på norsk. Børnene er generelt rimelig gode til at forstå mig, og fanger rigtig meget af det jeg prøver at fortælle dem.. Men ind i mellem bliver jeg dog spurgt om min udtale. Mange ord er jo de samme, men med anden udtale :-) 

Vejret godt med os, selvom der er dage der kan være vældig kolde. Den ene dag kan der være 17 grader, mens der den anden er 8 grader med meget kold blæst fra havet. Så man må sørge for at have tøj med til alt slags vejr og temperature, når man tager på arbejde...

Rensdyr på fjeldet, og en anden lille gæst :-)

Når man går ud af lejligheden og vender sig 180 grader, så står men og kigger op på fjeldet. Jeg har tidligere fortalt at der går rensdyr i baghaven. Og det er ikke lyv. 

På toppen af fjeldet kan man se tre rensdyr der går og græsser.. Jeg er blevet fortalt at de også til tider går helt ned på vores vej, men det har jeg endnu til gode, at opleve. Jeg skal selvfølgelig også have noget at se frem til, i tiden frem over ;-)

Men rensdyr er ikke de eneste dyr vi kan finde på fjeldet. 

Da vi var ude at gå den anden dag mødte vi denne fyr... en hest Nova var vældig interesseret i. 

Der er det der hedder båndtvang heroppe fra 1. april til 20. august, hvilken bare er at hunde skal være i snor i det tidsrum. Det er for at den ikke skal jage de kvæg, får, geder, fjerkræ, rensdyr, hest eller vildt, herunder vilde æg, reder og huler, der er mange af i dette tidsrum. 

Så det bliver rigtig godt når vi med god samvittighed kan tage snoren af Nova, og lade hende løbe og undersøge alle de dufte hun allerede nu er helt vild med. Hun kan næsten ikke koncentrere sig om at få gjort det hun skal, ikke engang i forhaven :-)

Endelig heroppe

Turen har været lang, og vi var godt trætte da vi ankom. Vi kom til byen kl. 9.00 onsdag formiddag og cirka en timer derefter, ankom møblerne som var bestilt hjemmefra. Det kunne ikke passe bedre. Lejligheden er lys og lækker, så nu handler det bare om at gøre det til et hjem. Vi begyndte så småt at samle møbler, men skulle også ud og handle. For som alle ved, der har prøvet at flytte hjemmefra, så er der rigtig mange ting der skal købes. Alt fra salt og peber, til tørrestativ og rengørings spande... Så turen gik til byen. Men det er ikke lige sådan at handle når alt der nyt ud, og priserne er meget anderledes. Men jeg regner med at det bliver nemmere, som tiden går. Det håber jeg ihvertfald :-)

Lejligheden ligger i, det de lokale kalder, Ytrebyen. Den ligger med fjeldet i baghaven, så der vil sikkert og er allerede blevet gået nogle gode ture deroppe... Da den ligger lige ved fjeldet, vil det også sige at vi stort set har rensdyr i baghaven. Det er altså en oplevelse at se.

Men samtidig har jeg også udsigt til vandet.

Her er et billed af udsigten fra stue og soveværelse. Ikke så tosset :-D

Velkommen til bloggen

Bloggen her, er for dem der måske ønsker at vide lidt mere om mine eventyr heroppe på toppen.

Her vil jeg skrive lidt mere uddybende og ligge flere billeder ind, som I kan kigge på.. Jeg skal dog på forhånd advare.... billederne lever på ingen måde op til den real life oplevelse det er.

SÅ TAG DET SOM EN OPFORDRING, hop på flyveren herop :-D