onsdag den 18. september 2013

Nattens lys


Lad mig male et billed for dig...

Klokken er omkring halv ni, og Nova antyder (kraftigt), ved at skubbe til mit ben med snuden og gå til yderdøren for at kigge på mig med utrolig ynkelige øjne, at vi er klar til at gå vores aftentur nu.. Jeg giver mig hurtigt, og begynder at gøre mig klar. Jeg tager mine vinterstøvler, samt varme dun jakke på, da aftnerne efterhånden er begyndt at være tæmmelig kolde her. Jeg åbner døren for at lade Nova gå ud, mens jeg slukker lys og låser døren. 
 Jeg går roligt ud, da jeg begynder at kunne ane et grønligt skær på himlen. Jeg sætter farten lidt op, og bevæger mig hurtigere ud mod forhaven, da jeg pludselig kan jeg se en lang stribe af det grønne skær, sno sig over himlen. 
PANIK..!! Mit kamera..!! Jeg har selvfølgelig ikke fået mit kamera med ud. Det står inde i lejligheden, ved siden af min computer. 
Jeg skynder mig hen til døren, med en forvirret hund lige i hælene, låser med noget besvær op, og får hurtigt fat i kameraet. Da jeg igen har låst døren, løber jeg bag om huset, op af fjeldet, for at komme højere op, til en bedre udsigt. Da jeg endelig får tid til at se mig om, og Nova efterhånden har opgivet at forstå hvad der foregår, ser jeg at himlen igen er helt rolig. Ingen grønt skær, ingen dansen over himlen, bare lyset fra den fulde måne og de blinkene stjerner lyser op. 
 Der går mange tanker gennem hovedet på mig -mange af dem ikke pæne nok til at skrive her, men I forstår sikkert hvad jeg mener.. Nå, men jeg fortsætter op af fjeldet, da vi, Nova og jeg, alligevel skulle have os en gå tur, og ender lidt efter på toppen. Nova har lov at løbe frit, når der ikke er andre i nærheden, og jeg hører hende løbe bag mig, og jage fugle op, da jeg vender mig om, og får øje på det...

Mit første rigtige glimt af NORDLYS. Det er en grøn lysfest der slanger sig hen over hovedet på mig. Det minder en bølge, der bevæger sig om mod land. Jeg siger Jer, det er en syn uden lige. Det tager pusten fra en, og tiden forsvinder, mens man ikke kan tage øjnene fra det utrolig smukke fænomen. Hvis ikke for andet, så er turen herop det hele værd, bare for at se ægte Nordlys. Wow.. Jeg finder mig en sten at sidde på, deroppe på toppen af melkevarden-fjellet, og sidder en halv times tid, og bare nyder synet af Nordlys der kommer og går. 

Med ét er det der, og med ét... er det væk igen..



Jeg må advare. Det var utrolig svært at få et godt billede, af lyset, med mit lille kamera. 

søndag den 15. september 2013

En måned og en slat

Så er det gået over en måned siden jeg kom her op, og jeg vil sige, helt ærligt, tiden er fløjet afsted. Jeg har fået mig et arbejde der giver nogle udfordringer. Og her taler jeg ikke kun om sproget, men også det pædagogiske arbejde.

 Børnehaven er skruet en smule anderledes sammen heroppe. Her har man alle børn i den almindelige børnehave. Når jeg skriver den almindelige børnehave, er det set ud fra den danske model, hvor der findes special børnehaver, til børn med ADHD og lignende diagnoser. Her findes denne form for institutioner ikke, så vi har en meget blandet flok børn at arbejde med. Set ud fra mit perspektiv, er det kun positivt. Jeg er stadig af den holdning, at nogle børn ville have gavn af et special tilbud, men nu de er her, så bliver mit daglige arbejde i børnehaven noget mere interessant.
 Den første tid, er gået med modtagelse af nye børn, og de sidste to uger med ude-børnehave. Børnehaven er delt sådan op, at der på hver afdeling eller stue er to assistenter og en pædagogisk leder (det er mig :-) Derfor er det også alene mig der står med ansvaret for blandt andet forældremøder, forældre samtaler, netværks-møder, pædagogisk vejledning til "mine assistenter" (jeg elsker at sige det.. så lyder man så vigtig ;-) samt alt pædagogisk arbejde på afdelingen. Jeg er utrolig heldig med at have nogle meget dygtige assistenter, der taget en god tørn, så det har jeg tænkt mig at udnytte i det omfang de også ønsker det. 

udebørnehave


Vi har nu i to uger været i ude-børnehave. Det vil sige at børnene er blevet afleveret og hentet på Fossenfjeldet, hvor lejren stod. Tre telte var der. Et til børnenes sager, et til alt vores udstyr og et do-lavvo (toilet telt). Vi har været rigtig heldig med vejret - kun to dage med regn. Der har i ugernes løb været forskellige aktiviteter, blandt andet forhindringsløb, skattejagt, bærplukning og min ynglings aktivitet, tur med grupper. En assistent og jeg står for gruppen med de ældste børn, kaldet askeladden. Vi bestemte os for, på dagen hvor jagten på ryper gik ind, at tage på tur i fjeldet, hvor min kollega havde taget en død rype med, han selv havde skudt. Den blev beundret af alle børnene, inden den led skæbnen, at blive vores "efter frokost" snack. Børnene var med til at flå og skære brysterne ud på dyret, hvorefter vi stegte dem på bålet. Der blev en smagsprøve til alle, de voksne inklusiv :-) 

fredag den 13. september 2013

hvem mig? på rype-jagt?


Ja, den er god nok.

I tirsdags gik jagten ind på ryper, så jeg tog vandre støvlerne på, og tog med en kollega på jagt.

Sandt at sige, så var chancerne for ryper sent på eftermiddagen, på dagen hvor jagten er gået ind, ikke særlig stor. Det er nok den dag, hvor der er flest jægere ude, da det kribler i alles aftrækker finger, for endelig at komme afsted igen. Så uanset hvor vi begav os hen, havde der allerede været flere jægere i løbet af dagen. Men ikke desto mindre, drog vi med oprejst pande og spænding i kroppen, afsted for at finde ryper.
 Efter tre timers jagt, da solen så småt var begyndt at gå ned, sluttede vores jagt, uden at have set en eneste rype. Desværre. På trods af manglen på fugle at skyde, havde vi en fantastisk tur. Vejret var med os, og jeg var i hyggeligt selskab.

Efter et par timers travetur, er det tid til kaffe pause

Vi tager endnu en tur en anden dag. Forhåbentlig med bedre held :-)

onsdag den 4. september 2013

Vuonnamárkanat


Ja, prøv at sige det tre gange hurtigt efter hinanden.. eller bare sige det en gang.. 

Vuonnamárkanat, er et samisk marked, i Varangerbotn, der holdes hvert år i efteråret, og er Finnmarks største marked for håndlavede produkter. Jeg bestemte mig for at køre en tur i lørdags, og se lidt nærmere på markedet. Det kostede 20 kroner at komme ind, men så fik man også et top lækkert stempel på hånden i blæk der ikke ville gå af i flere dage ;-)


Der var cirka 50-60 boder, med forskelligt håndarbejde og håndværk. Rigtig lækker kvalitet, men også rigeligt dyrt. Markedet var godt besøgt, og det ikke uden grund. Rundt på pladsen var der mange samere der gik rundt, i deres dragter som er både farverige og flotte. Der var ligeledes bål i alle afkroge af pladsen. Rundt på pladsen var det også muligt at finde forskellige boder med mad. Jeg fik blandt andet en rensdyr kebab, der var til beredt over bål. Lækkert... Og tænkt at gå rundt i Nord Norge, 40 km. fra sin lejlighed og faktisk møde folk man kender :-) Bare det, var en oplevelse. Men jeg fik da brugt lidt penge der. Jeg købte to ting. En rigtig lækker dolk. Den er håndlavet, med med forskellig ben i håndtaget, og en skede af læder, med graveret navn. Der ud over købte jeg et par varme luffer, lavet af rensdyrskind. De er rigtig bløde og lækre. 

                  

Markedet var som ingen andre jeg har været på før. Boderne var bygget af rafter med lærred over. Ingen campingvogne eller telte her. 





fredag den 30. august 2013

Byen fra den anden side..


Ret ude for centrum af byen, ligger en ligge ø, kaldet Vadsøya. Den ene halvel af øen er bosted for flere huse, samt Vadsøs havn, hvor hurtigruten ligger til. På den anden halvden ligger Vadsøya kulturpark, hvor man blandt andet finder flere krigsminder fra 2. verdenskrig og Amundsens luftskibsmast. En aften tog jeg derud, for at se lidt på det hele, plus for at få et nyt syn på byen. Derfra har man udsigt til hele byen, hvilken får den til at se helt ny ud.

Dette billed er taget fra øya, og viser ytrebyen, hvor jeg bor.


Ind over centrum, kan man i midten kan se en høj hvis bygning, som er byens kirke.


Men ude på øen er der også masser at se på. Blandt andet er der Amundsens luftsmast, som jeg tidligere nævnte. Luftskibsmasten er den eneste af sin slags på europæisk fastland (man kan lære meget når man læser skiltene :-) Roald Amundsen var en norsk polarforsker der sammen med det Italien Nobile, og satte i 1926 sit luftskib i luften mod Nordpolen. De måtte have flere stop undervejs, og Vadsøya var det nordligste holdepunkt på fastland. Der er mulighed for at komme op i masten, men det må blive en anden god gang, hvor jeg ikke har hund med mig. Jeg kunne blot forestille mig, hvordan Nova ville tage at være bundet for foden af masten mens jeg kravlede længere og længere op.. Nej, det må jeg have til gode..




Der er utrolig smukt på øya, og især i lyset ved solnedgang, får det en fantastisk kulør. Man skal her have hunden i snor, da der går får rundt løst på øen. Nova var meget interesseret i dem :-) 


onsdag den 21. august 2013

Palle alene i verden

Så er der gået lidt tid, siden Dan tog den lange rejse tilbage til Danmark. Siden da, har det blot været Nova og jeg. Men her er stadig rigtig godt at være. Jeg nyder at gå ture med Nova, og jobbet har de sidste par dage stået på planlægning og seminar.

I weekenden tog jeg mig en MEGET lang gå tur i fjeldende. En mindre fejl, lagde yderligere fire kilometer til min vandring, jeg i forvejen havde målt til cirka ti kilometer. Men der var dejligt vejr, så jeg tog omvejen med oprejst pande, og fik da også, netop derfor, set Sjåbuselvan, helt på tæt hold, og ikke blot ved transformerstationen.

Et lille hvil ved Navarsvannet. Dejligt vejr og god udsigt..

Her løber Sjåbuselvan. 

og til de der tænker på Nova, så tror jeg hun har det veldig godt med at være her :-)

Men at gå rundt i fjeldene kan godt føles som Palle alene i verden. Det er meget sjældent man ser andre, netop det hvor man selv går...
(på nær en enkelt nudist i en sommerhus så langt væk, 
at han troede der aldrig var nogen der gad gå der ud ;-)

_______________________________________________________________________

torsdag den 15. august 2013

Dans sidste dag


Nu begynder det for alvor at blive spændende.. Dan tager, i morgen tidlig, hjem til Danmark og Nova og mig bliver alene... ja, spændende er vist den bedste måde at beskrive, hvordan jeg har det føles i maven at han rejser. Men denne sidste dag, besluttede vi os for at tage en tur længere ud på Varangerhalvøya. Vi kørte cirka 30 kilometer, da vi kom til Skallelvan. Det er en af de større elve der er heroppe. Vi besluttede os for at prøve at komme helt ned til vandet, og det lykkedes da også, uden alt for våde støvler. 

Turen der ud og tilbage var også en berigende tur, da der både var får på vejen og mange rensdyr. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af at se rensdyr.. Jeg venter dog stadig på de rensdyr med kanen bagved :-)
 Turen gik også gennem Skallelv by. Her kan man tale om en lille by. Det var en et U-sving, på en et sporet vej, der gik gennem byen. Jeg kan godt forstå, hvorfor man gerne vil bo derude. Tæt på naturen og stilheden. Men på den anden side .... det er godt nok langt væk fra ALT.. Ikke desto mindre, smukt det var det, med en lille kirke og elvens udmunding der gik lige forbi..

_____________________________________________________________________________